Ekspedition til Galápagos for at beskytte internationale farvande

I disse timer skibet Arktisk solopgang of Greenpeace er på vej til Colombia, efter en seks uger lang ekspedition kl Galápagos-øerne. Missionen til Colombo-øgruppen begyndte med det formål at demonstrere vigtigheden af ​​at beskytte have og oceaner og højlydt anmode om ratificering af Global Oceans traktat vedtaget af FN og udvidelsen af ​​Galápagos havreservat.

Vandet omkring det beskyttede naturområde krydses faktisk af en hær af industrielle fiskefartøjer som i alvorlig grad truer marine levesteder i øgruppens nærhed og kræver øjeblikkelig beskyttelse. Derfor, hævder Greenpeace, kan havbeskyttelse ikke begrænses til nationale farvande: det er nødvendigt at etablere en sådan nyt fredet område på åbent hav.

FN's havtraktat: Chile er det første land, der har underskrevet
Havets ambassadørhvaler i FN: Maoriforslaget

Galápagos, et levende laboratorium nu under pres

Le Galápagos-øerne de er kendt for deres endemiske arter: kæmpeskildpadder, landskarver, marine leguaner og over 500 arter af planter, der har udviklet sig til at tilpasse sig de forskellige levesteder i øgruppens fremkomne landområder. I denne "lille verden" nåede omkring 1835 ombord på briggen HMS Beagle, Charles Darwin han fandt inspiration til evolutionsteorien ved at observere tilpasningen af ​​skildpadder og fugle.

I 1959, på hundredåret for Darwins arbejde, erklærede Ecuador hele skærgårdens nationalpark, bortset fra de få beboede områder, som i de år udgjorde mindre end 3 procent af den opståede jord. I 1979UNESCO erklærede Galápagosøerne Verdensarvssted: Siden da er stillehavsøgruppen blevet betragtet som en slags levende museum for biodiversitet.

Fyrre år senere, dog menneskelig tilstedeværelse på øerne er det blevet mere invasivt: i dag bor de cirka der 30mila person, hvortil skal tilføjes bl.a 170 tusind turister der besøger Colombo-øgruppen hvert år. En situation, der pressede den ecuadorianske regering til dobbelt entré for Galápagos at modvirke masseturisme ved at fokusere ressourcer på bevaring.

Når man bevæger sig væk fra fastlandet, bliver situationen dog mere dyster. DET havene omkring øgruppen de er ikke beskyttet: "Selvom den ecuadorianske regering oprettede et beskyttet havområde omkring Galápagos i 1998, der strækker sig over cirka 133.000 kvadratkilometer", forklarer Greenpeace, "uden for dette havreservat havet er ikke beskyttet”. Ud over nationale grænser, havet "er furet af industrielle fiskefartøjer som er til alvorlig fare for liv i området".

Truer Marine Sanctuary i hjertet af Stillehavet fiskeriet?
Der er en koralmotorvej i hjertet af Det Indiske Ocean

Den prisværdige Greenpeace-ekspedition ud for Ecuadors kyst

Skibet Arctic Sunrise af Greenpeace han afsluttede for nylig sin ekspedition til Galápagos-øerne. I løbet af den seks uger lange tur studerede et team af forskere fra Jocotoco Conservation Foundation, Charles Darwin Foundation, Galapagos Science Center og MigraMar sammen med rangers fra Galápagos National Park marine levesteder nær det beskyttede område.

Gennem brug af ROV'er og BRUV'er (stationer, der tiltrækker dyr gennem lokkemad for at tillade dem at blive filmet under vand), har Greenpeace og dets partnere studeret Seamounts, de undersøiske bjerge fundet både i og uden for Galápagos havreservat, og de har udført nogle miljømæssige DNA-prøver at teste tilstedeværelsen og variationen af ​​marine arter.

Formålet med undersøgelserne er at påvise vigtigheden af ​​at beskytte have og oceaner og dokumentere den opnåede succes i Galápagos havreservat og i marine habitater nær øgruppen. De data, der er indsamlet af videnskabsmænd, vil tjene til at understøtte anmodningen etablere et nyt havbeskyttet område beliggende på åbent hav, sammenhængende med det, der allerede eksisterer omkring øgruppen. Faktisk er der ubeskyttede områder alvorligt truet af industrifiskeri.

Fiskeri dræber flere og flere hajer: resultatet af den chokerende undersøgelse
Overfiskeri, i Atlanterhavet er der risiko for kollaps af hele fiskebestande

Global Oceans Treaty: ratificering stadig langt væk

Greenpeaces mål er at støtte hurtig ratificering af havbeskyttelsestraktaten godkendt for et år siden af ​​De Forenede Nationer, som vil tillade etablering af marine helligdomme i internationalt farvand med det formål at placere 30 procent af verdenshavene af verden i 2030.

Dokumentet, som kræver ratificering af 60 lande for at træde i kraft, har indtil videre taget fart Chiles formelle tiltrædelse, Palau e Seychellerne. Vejen er stadig lang: "Galápagos-marinereservatet repræsenterer et af de bedste eksempler på havbeskyttelse i øjeblikket. Men det er stadig en undtagelse, på en planet, hvor kun 3% af verdenshavene er fuldt eller effektivt beskyttet"Forklarer han Ruth Ramos af Greenpeace Protect the Oceans-kampagnen, om bord på Arctic Sunrise.

"Øst for reservatet ligger marine korridor i det østlige tropiske Stillehav", forklarer Ramos, "en stor del af havet i øjeblikket er under jurisdiktion af ingen stat og en del af en "undersøisk motorvej" vigtig for flere arter, der kræver særlig beskyttelse, såsom hajer og havskildpadder".

Det er derfor, det er vigtigt at fremskynde ratificeringen af ​​dokumentet: "Oceantraktaten giver os mulighed for at ændre denne situation, men den skal underskrives i loven så hurtigt som muligt med ratificering af mindst 60 lande”, slutter Ramos.

Et upubliceret Atlas of Marine Habitats til beskyttelse af havene
WSense, det er sådan, Internet of Things når havets dybder

Red migrerende arter ved at beskytte internationale farvande

Blandt de undersøgelser, der er foretaget af forskere om bord på Arctic Sunrise, er der overvågning af hajens vandringsruter i reservatet og i vandet, der omgiver det. En nylig rapport fra FN's konvention om vandrende arter fremhæver, at hver femte vandrende art er en risiko for udryddelse. Og til søs er situationen særlig alvorlig: 97 procent af de 58 fiskearter, der er opført i konventionen om vandrende arter (CMS), er i høj risiko for at uddø, og det er bl.a. hajer, rokker og stør.

For at sætte disse dyr i fare, først og fremmest industrifiskeri i internationalt farvand, ofte skjult under radaren anonymitet: en meget nyere undersøgelse afslører, at om 75 procent af fiskefartøjerne at operere i verdens have er usynlig. Og omkring Galápagos-marinereservatet, påpeger Greenpeace, at tilstedeværelsen af ​​spøgelsesskibe er massiv.

En stadig mere truende fare for ikoniske levesteder og arter i skærgården, som f.eks hvalhaj: dem fra Galápagos er blandt de største i verden, og de eksemplarer, der lever i reservatet, er 99 procent voksne hunner.

I de beskyttede farvande er de sikre, men lige uden for reservatets usynlige grænser venter de på dem store flåder af fiskerbåde, som ikke undlader også at fange ved et uheld sårbare arter som hajer, rokker og hvaler. "Det er klart det vi har brug for flere havreservater i internationalt farvand, hvor disse storslåede væsner migrerer, og vi har brug for dem nu”, forklarer Greenpeace.

Spøgelsesskibe: den stille eksplosion af den blå økonomi
Blue Hole: dramaet om vildt fiskeri i det omstridte hav