GDPR-filosofi: Hvorfor er overholdelse af lovgivning om privatlivets fred nødvendig?

Når vi bliver født, bliver vi straks forbundet med et givet: navnet! Umiddelbart efter får vi et efternavn, da det bekræfter tilhørsforhold til en familie. Vi lærer alle at fejre fødselsdatoen og kender det sted, hvor vi er født, eller hvor vi bor sammen med andre, et sted, der ender med at identificere et samfund. Over tid bliver det samme fællesskab beriget og skiller sig ud takket være de data, der fortæller forholdet mellem dets medlemmer. Data beskriver, hvem vi er, som ord beskriver vores væsen, alt dette bygger over tid vores identitet og personlighed for os og for alle, der ønsker at forholde sig til os. Mange tilsyneladende almindelige data, som forskelligt korrelerede udgør information, beskriver os selv, hvem vi er, hvad vi tænker, hvad vi kan lide, og hvad vi elsker. Mange klodser som tilsammen definerer vores identitet, vores væsen og som giver os tilhørsforhold.

Hver gang vi møder en fremmed, har vi ikke kun brug for data såsom hudfarve, højde, lugte, men også de "almindelige" data, der giver os mulighed for at behandle de oplysninger, der er nyttige til at identificere ham, til at definere hans medlemskab, … kort sagt, at vide Hej M.

Og så mursten for mursten, fakta efter fakta, korrelation efter korrelation, opbygger vi det sæt af information, der gør os kendte, giver os mulighed for at have relationer med andre. Selv hvis vi var på en øde ø, ville vi stadig være nødt til at konstruere disse data for at opretholde en balance, vores egen identitet.

Datasættet er derfor et unicum med os selv.

Deres beskyttelse, deres forsvar og respekt for andres bliver beskyttelsen af ​​retten til at være os selv, en umistelig ret, og menneskenes love kan ikke undlade at beskytte den, fordi det ville være som at ignorere, hvem vi er og selve vores eksistens i livet.

I dag er denne vores identitet truet på forskellige fronter, både af dem, der ønsker at kende dens hemmeligheder for at finde vores svagheder og måske bruge dem eller sælge dem til andre, der vil tilbyde os, uden at vi er klar over det, et produkt, en idé, en trosbekendelse eller andet.

I dag er det af stor værdi for dem, der vil vide, hvem vi ellers kan forbindes med, at kende vores data. Den, der formår at få dem, kan så henvende sig til disse aggregater med sunde eller ikke sunde ideer. Teknologi og letheden ved at kommunikere ved at vise mange klodser og data, der tilhører os, fører til, at vi bliver kendt og anerkendt af dem, som vi måske ville have haft svært ved at møde, kommunikere med dem, der deler en passion, en kunstnerisk aktivitet, en sport eller endda et politisk tilhørsforhold. Ved at gøre det, hver gang vi lægger en del af os selv i hænderne på andre, en del, der tilhører os uløseligt, og som andre, ved at kombinere sådanne data forkert, kunne gøre en brug af dem, vi ikke kan lide eller værre, bruge dem at ændre vores identitet, stjæle et stykke ad gangen og begrænse vores ret til at være og til at eksistere.

Begrebet fortrolighed

For nylig har der været megen snak om GDPR eller om privatlivets fred, idet man glemmer, at der på det italienske sprog er et udtryk, der korrekt udtrykker følelsen af ​​den ret, som disse regler har til hensigt at beskytte: det er det italienske udtryk "fortrolighed", der er meget mere passende til at beskrive, hvad du ønsker at beskytte.

Udtrykket "privatliv" kommer fra amerikansk retspraksis da man mod slutningen af ​​1800-tallet introducerede privatlivsbegrebet som "retten til at blive ladt alene" eller retten til at blive efterladt alene (eller i fred) for at begrænse indblanding i en persons privatliv fra andre mennesker. I den angelsaksiske verden er dette koncept let forankret i populærkulturen og er nu iboende i mange erhverv, tænk f.eks. retsmedicinske eller medicinske.

Ydermere skal privatlivets fred ikke forveksles med retten til hemmeligholdelse eller til "beskyttelse" af personlige data, men om noget er sidstnævnte en konsekvens af det. Den måske mest korrekte formulering i lovmæssig henseende var den afdøde Rodotà, da han med fremsynethed bemærkede, at vi nu havde bevæget os mod et samfund, hvor det takket være teknologien var muligt at vide alt om alle, derfor var det nødvendigt at indføre grundlæggende begreber til beskyttelse af denne ret. Grundlæggende forbød Rodotà ikke brugen af ​​personoplysninger, men regulerede kun deres tilgængelighed og brug, og kun hvis der havde været en lovlig, konkret og begrundet grund til at behandle sådanne data og dermed en persons personlige oplysninger. Han havde med rette udvidet disse aspekter også til de såkaldte juridiske personer, og grunden til og hvorfor vi skulle nå dertil, eller i det mindste gå tilbage til at beskytte selv disse tal, er, at nu selv i loven eksisterer der sammensatte enheder, der relaterer sig som unikke og som sådan kan de handle og interagere, blive genkendt og identificeret.

Klassificeringen af ​​graden af ​​fortrolighed af disse data og af de oplysninger, der kan udledes af dem, på en mere eller mindre eksplicit måde, er en efterfølgende og konsekvent kendsgerning af denne erklæring.

Allerede før moderne lovgivere vil jeg altid gerne påpege, at der er en virkelighed, der har fungeret i mere end 2000 år, og som i sin tid tog fat på problemet med at beskytte personens ret i sin helhed. Denne virkelighed er den katolske kirke, som i kanonisk lov har indsat "retten til godt omdømme og privatliv" ("normae in bonam famam atque intimitatem tuendam") forbundet med den menneskelige natur som ius nativum. Den kanoniske lovgiver meddeler denne ret i kan. 220 i Codex, der udvider det til "hvem som helst", selv om det ikke er katolsk eller døbt, og placerer det i sammenhæng med en regulering inkluderet i cann. 208-223, som skitserer relationerne inden for en kirkelig virkelighed, der ses som et fællesskab af personer.

Allerede brugen af ​​udtrykket "godt omdømme" og dets koncept introducerer en liste over forhold til andre, af denne grund skal de oplysninger, som i enhver kapacitet og på nogen måde kan skade, udelukkes og fjernes, fordi dette ville forhindre forståelse og fællesskab med hver Andet.

Det er stærke begreber, der adskiller sig fra en sammenfattende oversættelse til engelsk af "good reputation", meget mere substantiel end den kvæg og begrænsede brug af udtrykket "privatliv"; disse begreber er nøglen til en bedre forståelse af, at det, der identificerer os og informationen om os, består af datakorrelation. Derfor vigtigheden af ​​beskyttelsen og korrekt brug af data, som, selvom de er begrænset, indirekte kan generere information om os, som kan være årsag til skade eller bruges til at producere dem og dermed underminere vores "gode omdømme og vores fortrolighed". Når du hører "Jeg har ikke personlige data" sige, så reflekter over, at dette ikke er muligt, fordi hver af os har endda "trivielle" data, som dog, sat i relation, opbygger det gode eller dårlige omdømme nævnt ovenfor. Så når man først forstår, at der bliver håndteret personer og ikke tal, er det nemmere at forstå behovet for altid at passe på sin identitet og vores kontakter.